28
Ni
58.6934
Nikkel
engelsk: Nickel
Overgangsmetal
Gruppe 10
Periode 4
Blok d
Nikkel er et kemisk grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Ni og atomnummer 28 med en atomvægt på 58.6934 u og er klassificeret som overgangsmetal og er en del af gruppen 10 (nikkelgruppe). Nikkel er fast ved stuetemperatur.
Nikkel i det periodiske system
| Symbol | Ni |
| Atomnummer | 28 |
| Gruppe | 10 (Nikkelgruppe) |
| Periode | 4 |
| Blok | d |
| Klassifikation | Overgangsmetal |
| Udseende | Lustrous, metallic, and silver with a gold tinge |
| Farve | Grå |
| Antal protoner | 28 p+ |
| Antal neutroner | 31 n0 |
| Antal elektroner | 28 e- |
Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiNikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol Ni: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette overgangsmetal som et sølvhvidt, skinnende metal med en høj massefylde. Nikkel er et relativt hårdt, men formbart metal med en overflade, der kan poleres temmelig glat. Nikkel er ferromagnetisk. Det optræder meget ofte sammen med kobolt.
Fysiske egenskaber
| Fase ved STP | Fast |
| Massefylde | 8.908 g/cm3 |
| Atommasse | 58.6934 u |
Thermal properties
| Smeltepunkt | 1728 K 1454.85 °C 2650.73 °F |
| Kogepunkt | 3003 K 2729.85 °C 4945.73 °F |
| Fordampningsvarme | 377.5 kJ/mol |
Atomiske egenskaber
| Elektronegativitet (Pauling Scale) | 1.91 |
| Elektronaffinitet | 111.65 kJ/mol |
| Oxidationstrin | −2, −1, 0, +1, +2, +3, +4 (a mildly basic oxide) |
| Ioniseringsenergier |
|
Elektronkonfiguration for nikkel
Elektronkonfiguration Kortfattet konfiguration | [Ar] 3d8 4s2 | ||||||||||||||||||||||
| Fuld konfiguration | 1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d8 4s2 | ||||||||||||||||||||||
Elektronkonfigurationsdiagram |
| ||||||||||||||||||||||
| Elektroner pr. Skal | 2, 8, 16, 2 | ||||||||||||||||||||||
| Outer shell electrons | 2 | ||||||||||||||||||||||
| Valence electrons (incl. d) | 10 | ||||||||||||||||||||||
| Valency-elektroner | 3,2 | ||||||||||||||||||||||
| Bohrs atommodel | Figur: Skaldiagram af Nikkel (Ni) atom. | ||||||||||||||||||||||
Orbital diagram |
|
The history of Nickel
| Opdagelse og første isolation | Axel Fredrik Cronstedt (1751) |
Opdagelse af nikkel Use of nickel (as natural meteoric nickel–iron alloy) has been traced as far back as 3500 BCE. In medieval Germany, a metallic yellow mineral was found in the Erzgebirge (Ore Mountains) that resembled copper ore. But when miners were unable to get any copper from it, they blamed a mischievous sprite of German mythology, Nickel (similar to Old Nick), for besetting the copper. They called this ore Kupfernickel from German Kupfer 'copper'. This ore is now known as the mineral nickeline (formerly niccolite), a nickel arsenide. In 1751, Baron Axel Fredrik Cronstedt tried to extract copper from kupfernickel at a cobalt mine in the village of Los, Sweden, and instead produced a white metal that he named nickel after the spirit that had given its name to the mineral. In modern German, Kupfernickel or Kupfer-Nickel designates the alloy cupronickel. | |
| Original word | kupfernickel |
| Language of origin | German |
| Name source | Mytologi |
| Meaning | “Devil's copper” |
Naming The name is derived from a mischievous sprite of German miner mythology, Nickel (similar to Old Nick), who personified the fact that copper-nickel ores resisted refinement into copper. It also from the German word for the mineral niccolite, kupfernickel, which means "Old Nick's copper." | |