8
O
15.999
Ilt
engelsk: Oxygen
Ikkemetal
Gruppe 16
Periode 2
Blok p
Gas
Ilt er et kemisk grundstof i det periodiske system med kemisk symbol O og atomnummer 8 med en atomvægt på 15.999 u og er klassificeret som ikkemetal og er en del af gruppen 16 (chalkogener). Ilt er gas ved stuetemperatur.
Ilt i det periodiske system
| Symbol | O |
| Atomnummer | 8 |
| Gruppe | 16 (Chalkogener) |
| Periode | 2 |
| Blok | p |
| Klassifikation | Ikkemetal |
| Udseende | - |
| Farve | Farveløs |
| Antal protoner | 8 p+ |
| Antal neutroner | 8 n0 |
| Antal elektroner | 8 e- |
Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiIlt eller oxygen er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8. Det er en del af gruppen af chalkogener i det periodiske system, og er et stærkt reaktivt ikkemetal og et oxidationsmiddel, som nemt danner kemiske forbindelser (især oxider) med de fleste andre grundstoffer. Rangeret efter masse er oxygen det tredje-mest forekommende grundstof i universet, efter brint og helium. Ved almindelig temperatur og tryk danner to iltatomer en kemisk binding og danner iltallotropen dioxygen, der er en farveløs og lugtfri diatomisk gas med den kemiske formel O2. Diatomisk oxygen udgør 20,8% af Jordens atmosfære. Iltniveauet i atmosfæren er dog på vej nedad på verdensplan, hvilket muligvis skyldes afbrænding af fossile brændstoffer. Ilt er det mest forekommende grundstof i jordskorpen rangeret efter masse, da oxidforbindelser såsom siliciumdioxid udgør næsten halvdelen af skorpens masse.
Fysiske egenskaber
| Fase ved STP | Gas |
| Massefylde | 1.429 g/cm3 |
| Atommasse | 15.999 u |
Thermal properties
| Smeltepunkt | 54.36 K -218.79 °C -361.822 °F |
| Kogepunkt | 90.188 K -182.962 °C -297.3316 °F |
| Fordampningsvarme | 3.4109 kJ/mol |
Atomiske egenskaber
| Elektronegativitet (Pauling Scale) | 3.44 |
| Elektronaffinitet | 140.976 kJ/mol |
| Oxidationstrin | −2, −1, 0, +1, +2 () |
| Ioniseringsenergier |
|
Elektronkonfiguration for ilt
Elektronkonfiguration Kortfattet konfiguration | [He] 2s2 2p4 | ||||||||
| Fuld konfiguration | 1s2 2s2 2p4 | ||||||||
Elektronkonfigurationsdiagram |
| ||||||||
| Elektroner pr. Skal | 2, 6 | ||||||||
| Valenselektroner | 6 | ||||||||
| Valency-elektroner | 2 | ||||||||
| Bohrs atommodel | Figur: Skaldiagram af Ilt (O) atom. | ||||||||
Orbital diagram |
|
The history of Oxygen
| Opdaget | Carl Wilhelm Scheele, Joseph Priestley (1774) |
| Navngivet af | Antoine Lavoisier (1777) |
Opdagelse af ilt Oxygen was isolated by Michael Sendivogius before 1604, but it is commonly believed that the element was discovered independently by Carl Wilhelm Scheele, in Uppsala, in 1773 or earlier, and Joseph Priestley in Wiltshire, in 1774. Priority is often given for Priestley because his work was published first. Priestley, however, called oxygen "dephlogisticated air", and did not recognize it as a chemical element. The name oxygen was coined in 1777 by Antoine Lavoisier, who first recognized oxygen as a chemical element and correctly characterized the role it plays in combustion. Lavoisier renamed 'vital air' to oxygène in 1777 from the Greek roots ὀξύς (oxys), because he mistakenly believed that oxygen was a constituent of all acids. Chemists (such as Sir Humphry Davy in 1812) eventually determined that Lavoisier was wrong in this regard, but by then the name was too well established. | |
| Original word | oxys + genes |
| Language of origin | Greek |
| Name source | Egenskaber |
| Meaning | “Acid-forming” |
Naming The name is derived from the Greek words oxy and genes, which together mean "acid forming." | |