Cerium Neodym

Praseodym (Pr)

engelsk: Praseodymium

Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiPraseodym (af græsk; praios, "grøn" og didymos, "tvilling") er det 59. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Pr: Under normale temperatur- og trykforhold optræder stoffet som et gråhvidt metal, som ved kontakt med atmosfærisk luft danner en et grønt oxid — dette oxid skaller med tiden af, og giver derved luften adgang til mere metal. Af den grund bør metallisk praseodym opbevares nedsænket i f.eks. mineralsk olie for at hindre luften i at "nå" metallet. Praseodym er mindre reaktionsvilligt end andre lanthanider som europium, lanthan, cerium og neodym. I kemiske forbindelser optræder det normalt med oxidationstrin +3 som en gul eller brun kation, om end oxidationstrin +4 (farveløs kation) også forekommer. Rent, metallisk praseodym kan antage to forskellige krystalstrukturer afhængigt af temperaturen: Under 798 °C har metallet en hexagonal struktur og omtales som α-praseodym, mens det over denne temperatur bliver kubisk rumcentreret og omtales som β-praseodym.

Læs mere på Wikipedia

Praseodym i det periodiske system

Symbol

Atomnummer

Gruppe

Periode

Blok

Elementkategori

Lanthanider

Fysiske egenskaber

Fase ved STP

Fast

Massefylde

6.77 g/cm³

Atommasse

140.908 u

Smeltepunkt

1208 K
934.85 °C
1714.73 °F

Kogepunkt

3403 K
3129.85 °C
5665.73 °F

Atomiske egenskaber

Elektronegativitet (Pauling Scale)

1.13

Elektronaffinitet

93 kJ/mol

Oxidationstrin

0, +1, +2, +3, +4, +5
(a mildly basic oxide)

Ioniseringsenergier

1	527 kJ/mol
2	1020 kJ/mol
3	2086 kJ/mol
4	3761 kJ/mol
5	5551 kJ/mol

Elektronkonfiguration

Elektronkonfiguration (kort)

[Xe] 4f³ 6s²

Elektronkonfiguration

1s² 2s² 2p⁶ 3s² 3p⁶ 3d¹⁰ 4s² 4p⁶ 4d¹⁰ 4f³ 5s² 5p⁶ 6s²

Elektroner pr. Skal

2, 8, 18, 21, 8, 2

Historie

Opdaget

1885

Opdaget af

Carl Auer von Welsbach