4
Be
9.01218
Beryllium
engelsk: Beryllium
Jordalkalimetal
Gruppe 2
Periode 2
Blok s
Beryllium er et kemisk grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Be og atomnummer 4 med en atomvægt på 9.01218 u og er klassificeret som jordalkalimetal og er en del af gruppen 2 (jordalkalimetaller). Beryllium er fast ved stuetemperatur.
Beryllium i det periodiske system
| Symbol | Be |
| Atomnummer | 4 |
| Gruppe | 2 (Jordalkalimetaller) |
| Periode | 2 |
| Blok | s |
| Klassifikation | Jordalkalimetal |
| Udseende | White-gray metallic |
| Farve | Skifergrå |
| Antal protoner | 4 p+ |
| Antal neutroner | 5 n0 |
| Antal elektroner | 4 e- |
Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiBeryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4. Det skabes gennem stjernenukleosyntese og er et relativt sjældent grundstof i universet. Det er et divalent grundstof, der kun forekommer naturligt i kombination med andre grundstoffer i mineraler. Blandt de ædelstene, som indeholder beryllium, er beryl (hvor akvamarin er en blå, heliodor en gulgrøn og morganit en pink varietet) og krysoberyl. Som et frit grundstof er det et stål-gråt, stærkt, let og skrøbeligt jordalkalimetal.
Fysiske egenskaber
| Fase ved STP | Fast |
| Massefylde | 1.85 g/cm3 |
| Atommasse | 9.01218 u |
Thermal properties
| Smeltepunkt | 1560 K 1286.85 °C 2348.33 °F |
| Kogepunkt | 2742 K 2468.85 °C 4475.93 °F |
| Fordampningsvarme | 297 kJ/mol |
Atomiske egenskaber
| Elektronegativitet (Pauling Scale) | 1.57 |
| Elektronaffinitet | -48 kJ/mol |
| Oxidationstrin | 0, +1, +2 (an amphoteric oxide) |
| Ioniseringsenergier |
|
Elektronkonfiguration for beryllium
Elektronkonfiguration Kortfattet konfiguration | [He] 2s2 | ||||
| Fuld konfiguration | 1s2 2s2 | ||||
Elektronkonfigurationsdiagram |
| ||||
| Elektroner pr. Skal | 2, 2 | ||||
| Valenselektroner | 2 | ||||
| Valency-elektroner | 2 | ||||
| Bohrs atommodel | Figur: Skaldiagram af Beryllium (Be) atom. | ||||
Orbital diagram |
|
The history of Beryllium
| Opdaget | Louis Nicolas Vauquelin (1798) |
| Første isolation | Friedrich Wöhler, Antoine Bussy (1828) |
Opdagelse af beryllium The mineral beryl, which contains beryllium, has been used at least since the Ptolemaic dynasty of Egypt. In the first century CE, Roman naturalist Pliny the Elder mentioned in his encyclopedia Natural History that beryl and emerald ("smaragdus") were similar. The Papyrus Graecus Holmiensis, written in the third or fourth century CE, contains notes on how to prepare artificial emerald and beryl. In a 1798 paper read before the Institut de France, Vauquelin reported that he found a new "earth" by dissolving aluminium hydroxide from emerald and beryl in an additional alkali. The editors of the journal Annales de Chimie et de Physique named the new earth "glucine" for the sweet taste of some of its compounds. Klaproth preferred the name "beryllina" due to the fact that yttria also formed sweet salts. The name "beryllium" was first used by Wöhler in 1828. | |
| Original word | beryllos |
| Language of origin | Greek |
| Name source | Mineral |
| Meaning | “Beryl” |
Naming The name is derived from the beryllos, the Greek name for the mineral beryl, the element was originally known as glucinium - from Greek glykys, meaning 'sweet' - to reflect its characteristic taste. | |