25
Mn
54.938
Mangan
engelsk: Manganese
Overgangsmetal
Gruppe 7
Periode 4
Blok d
Mangan er et kemisk grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Mn og atomnummer 25 med en atomvægt på 54.938 u og er klassificeret som overgangsmetal og er en del af gruppen 7 (mangangruppe). Mangan er fast ved stuetemperatur.
Mangan i det periodiske system
| Symbol | Mn |
| Atomnummer | 25 |
| Gruppe | 7 (Mangangruppe) |
| Periode | 4 |
| Blok | d |
| Klassifikation | Overgangsmetal |
| Udseende | Silvery metallic |
| Farve | Sølv |
| Antal protoner | 25 p+ |
| Antal neutroner | 30 n0 |
| Antal elektroner | 25 e- |
Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiMangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol Mn: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette overgangsmetal som et temmelig hårdt metal, der minder om jern, men er langt mere "sprødt" og skrøbeligt. Mangan reagerer ikke med atmosfærisk luft, fordi overfladen danner et oxidlag, der hindrer luftens adgang til metallet inde under. Det reagerer langsomt med vand, men opløses let i syrer.
Fysiske egenskaber
| Fase ved STP | Fast |
| Massefylde | 7.21 g/cm3 |
| Atommasse | 54.938 u |
Thermal properties
| Smeltepunkt | 1519 K 1245.85 °C 2274.53 °F |
| Kogepunkt | 2334 K 2060.85 °C 3741.53 °F |
| Fordampningsvarme | 219.74 kJ/mol |
Atomiske egenskaber
| Elektronegativitet (Pauling Scale) | 1.55 |
| Elektronaffinitet | -50 kJ/mol |
| Oxidationstrin | −3, −2, −1, 0, +1, +2, +3, +4, +5, +6, +7 (depending on the oxidation state, an acidic, basic, or amphoteric oxide) |
| Ioniseringsenergier |
|
Elektronkonfiguration for mangan
Elektronkonfiguration Kortfattet konfiguration | [Ar] 3d5 4s2 | ||||||||||||||||||||||
| Fuld konfiguration | 1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d5 4s2 | ||||||||||||||||||||||
Elektronkonfigurationsdiagram |
| ||||||||||||||||||||||
| Elektroner pr. Skal | 2, 8, 13, 2 | ||||||||||||||||||||||
| Outer shell electrons | 2 | ||||||||||||||||||||||
| Valence electrons (incl. d) | 7 | ||||||||||||||||||||||
| Valency-elektroner | 2,4,7 | ||||||||||||||||||||||
| Bohrs atommodel | Figur: Skaldiagram af Mangan (Mn) atom. | ||||||||||||||||||||||
Orbital diagram |
|
The history of Manganese
| Opdaget | Carl Wilhelm Scheele (1774) |
| Første isolation | Johann Gottlieb Gahn (1774) |
Opdagelse af mangan Manganese compounds were used by Egyptian and Roman glassmakers, either to add to, or remove, color from glass. Use as "glassmakers soap" continued through the Middle Ages until modern times and is evident in 14th-century glass from Venice. Because it was used in glassmaking, manganese dioxide was available for experiments by alchemists, the first chemists. Ignatius Gottfried Kaim (1770) and Johann Glauber (17th century) discovered that manganese dioxide could be converted to permanganate, a useful laboratory reagent. By the mid-18th century, the Swedish chemist Carl Wilhelm Scheele used manganese dioxide to produce chlorine. By the mid-18th century, Carl Wilhelm Scheele used pyrolusite to produce chlorine. Scheele and others were aware that pyrolusite (now known to be manganese dioxide) contained a new element. Johan Gottlieb Gahn was the first to isolate an impure sample of manganese metal in 1774, which he did by reducing the dioxide with carbon. | |
| Original word | magnes |
| Language of origin | Latin |
| Name source | Egenskaber |
| Meaning | “Magnet” |
Naming The name either derives from the Latin word 'magnes', meaning magnet, or from ‘magnesia nigra’ indicating the black magnesium oxide in Latin. | |