92
U
238.029
Uran
engelsk: Uranium
Actinid
Periode 7
Blok f
Uran er et kemisk grundstof i det periodiske system med kemisk symbol U og atomnummer 92 med en atomvægt på 238.029 u og er klassificeret som actinid. Uran er fast ved stuetemperatur.
Uran i det periodiske system
| Symbol | U |
| Atomnummer | 92 |
| Gruppe | - |
| Periode | 7 |
| Blok | f |
| Klassifikation | Actinid |
| Udseende | - |
| Farve | Sølv |
| Antal protoner | 92 p+ |
| Antal neutroner | 146 n0 |
| Antal elektroner | 92 e- |
Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiUran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol U: Under normale temperatur- og trykforhold fremtræder dette actinid som et gråligt, svagt radioaktivt metal.
Fysiske egenskaber
| Fase ved STP | Fast |
| Massefylde | 19.1 g/cm3 |
| Atommasse | 238.029 u |
Thermal properties
| Smeltepunkt | 1405.3 K 1132.15 °C 2069.87 °F |
| Kogepunkt | 4404 K 4130.85 °C 7467.53 °F |
| Fordampningsvarme | 422.58 kJ/mol |
Atomiske egenskaber
| Elektronegativitet (Pauling Scale) | 1.38 |
| Elektronaffinitet | 50.94 kJ/mol |
| Oxidationstrin | +1, +2, +3, +4, +5, +6 (an amphoteric oxide) |
| Ioniseringsenergier |
|
Elektronkonfiguration for uran
Elektronkonfiguration Kortfattet konfiguration | [Rn] 5f3 6d1 7s2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fuld konfiguration | 1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s2 4p6 4d10 4f14 5s2 5p6 5d10 5f3 6s2 6p6 6d1 7s2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronkonfigurationsdiagram |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Elektroner pr. Skal | 2, 8, 18, 32, 21, 9, 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Outer shell electrons | 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Valency-elektroner | 6 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bohrs atommodel | Figur: Skaldiagram af Uran (U) atom. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Orbital diagram
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
The history of Uranium
| Opdaget | Martin Heinrich Klaproth (1789) |
| Første isolation | Eugène-Melchior Péligot (1841) |
Opdagelse af uran Uranium was discovered in 1789 by German chemist Martin Heinrich Klaproth, who identified a new element in the mineral pitchblende and named it after the planet Uranus, discovered just eight years earlier. Klaproth did not isolate the pure metal; metallic uranium was first isolated by Eugène-Melchior Péligot in 1841. Uranium became scientifically central in the 20th century through nuclear fission and powers both reactors and weapons. | |
| Original word | Uranus |
| Language of origin | Latin |
| Name source | Astronomisk objekt |
| Meaning | “Uranus (planet)” |
Naming The element is named after the planet Uranus, which had been discovered just eight years before uranium itself was identified in 1789. | |