91
Pa
231.036
Protactinium
engelsk: Protactinium
Actinid
Periode 7
Blok f
Protactinium er et kemisk grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Pa og atomnummer 91 med en atomvægt på 231.036 u og er klassificeret som actinid. Protactinium er fast ved stuetemperatur.
Protactinium i det periodiske system
| Symbol | Pa |
| Atomnummer | 91 |
| Gruppe | - |
| Periode | 7 |
| Blok | f |
| Klassifikation | Actinid |
| Udseende | Bright, silvery metallic luster |
| Farve | Sølv |
| Antal protoner | 91 p+ |
| Antal neutroner | 140 n0 |
| Antal elektroner | 91 e- |
Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiProtactinium er det 91. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Pa: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette actinid som et sølvskinnende, radioaktivt metal.
Protactinium reagerer langsomt med atmosfærisk luft. Det er superledende ved temperaturer under 1,4 kelvin.
Fysiske egenskaber
| Fase ved STP | Fast |
| Massefylde | 15.37 g/cm3 |
| Atommasse | 231.036 u |
Thermal properties
| Smeltepunkt | 1841 K 1567.85 °C 2854.13 °F |
| Kogepunkt | 4300 K 4026.85 °C 7280.33 °F |
| Fordampningsvarme | 481.2 kJ/mol |
Atomiske egenskaber
| Elektronegativitet (Pauling Scale) | 1.5 |
| Elektronaffinitet | 53.03 kJ/mol |
| Oxidationstrin | +2, +3, +4, +5 (a weakly basic oxide) |
| Ioniseringsenergier |
|
Elektronkonfiguration for protactinium
Elektronkonfiguration Kortfattet konfiguration | [Rn] 5f2 6d1 7s2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fuld konfiguration | 1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s2 4p6 4d10 4f14 5s2 5p6 5d10 5f2 6s2 6p6 6d1 7s2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronkonfigurationsdiagram |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Elektroner pr. Skal | 2, 8, 18, 32, 20, 9, 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Outer shell electrons | 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Valency-elektroner | 2,3,4,5 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bohrs atommodel | Figur: Skaldiagram af Protactinium (Pa) atom. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Orbital diagram
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
The history of Protactinium
| Forudsigelse | Dmitri Mendeleev |
| Opdaget | Oswald Helmuth Göhring, Kazimierz Fajans (1913) |
| Navngivet af | Otto Hahn, Lise Meitner (1917) |
Opdagelse af protactinium Protactinium was first identified in 1913 by Kazimierz Fajans and Oswald Göhring as a short-lived isotope and named brevium. A longer-lived isotope, Pa-231, was isolated by Lise Meitner and Otto Hahn in 1917-1918, who proposed the present name meaning "parent of actinium" because it decays to actinium. It is one of the rarest naturally occurring elements. | |
| Original word | protos + aktinos |
| Language of origin | Greek |
| Name source | Egenskaber |
| Meaning | “First ray” |
Naming The name is derived from the Greek 'protos' (first) and aktinos (ray): protactinium decays into actinium and is therefore the 'parent of actinium'. | |