Wolfram

Symbol	W
Atomnummer	74
Gruppe	6 (Kromgruppe)
Periode	6
Blok	d
Klassifikation	Overgangsmetal

Udseende	Grayish white, lustrous
Farve	Grå

Antal protoner	74 p+
Antal neutroner	110 n0
Antal elektroner	74 e-

Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiWolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt. Den lille kugle i spidsen af kuglepenne indeholder wolfram. Tidligere anvendtes wolfram meget til glødetråde i glødelamper og radiorør. Det er også korrosionsbestandigt og bruges i legeringer. Anvendes også til TIG-svejsning og i ammunition, hovedsageligt til panserværnsvåben, hvor projektilet enten er beklædt med, eller er helt af wolfram. Derudover er det også meget brugt til dartpile. I Danmark og andre europæiske lande hedder grundstoffet wolfram, men i engelsktalende lande kaldes det tungsten. I takt med den voksende anglicisme, er der nogle, der bruger betegnelsen ‘tungsten’ på dansk.

Fase ved STP	Fast
Massefylde	19.25 g/cm3
Atommasse	183.841 u

Smeltepunkt	3695 K 3421.85 °C 6191.33 °F
Kogepunkt	6203 K 5929.85 °C 10705.73 °F
Fordampningsvarme	422.58 kJ/mol

Elektronegativitet (Pauling Scale)	2.36
Elektronaffinitet	78.76 kJ/mol
Oxidationstrin	−4, −2, −1, 0, +1, +2, +3, +4, +5, +6 (a mildly acidic oxide)
Ioniseringsenergier	770 kJ/mol 1700 kJ/mol

Elektronkonfiguration Kortfattet konfiguration	[Xe] 4f14 5d4 6s2
Elektronkonfiguration Fuld konfiguration	1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s2 4p6 4d10 4f14 5s2 5p6 5d4 6s2
Elektronkonfigurationsdiagram	1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s2 4p6 4d10 4f14 5s2 5p6 5d4 6s2
Elektroner pr. Skal	2, 8, 18, 32, 12, 2
Outer shell electrons	2
Valence electrons (incl. d)	6
Valency-elektroner	6
Bohrs atommodel	Figur: Skaldiagram af Wolfram (W) atom.
Orbital diagram 1s 2s 2p 3s 3p 3d 4s 4p 4d 4f 5s 5p 5d 6s

Opdagelse og første isolation	Juan José Elhuyar, Fausto Elhuyar (1783)
Navngivet af	Torbern Bergman (1781)
Opdagelse af wolfram In 1781, Carl Wilhelm Scheele discovered that a new acid, tungstic acid, could be made from scheelite (at the time called tungsten). Scheele and Torbern Bergman suggested that it might be possible to obtain a new metal by reducing this acid. In 1783, José and Fausto Elhuyar found an acid made from wolframite that was identical to tungstic acid. Later that year, at the Royal Basque Society in the town of Bergara, Spain, the brothers succeeded in isolating tungsten by reduction of this acid with charcoal, and they are credited with the discovery of the element (they called it "wolfram" or "volfram").

Original word	tung sten
Language of origin	Swedish
Name source	Egenskaber
Meaning	“Heavy stone”
Land	Sweden
Symbol origin	Symbol W is from the German name Wolfram.
Naming The name is derived from the Swedish 'tung sten', meaning 'heavy stone', after the dense mineral now known as scheelite. The symbol W comes from the German wolfram.

CAS Number	7440-33-7
ChemSpider ID	22403
EC number	231-143-9
PubChem CID Number	23964