74
W
183.841
Wolfram
engelsk: Tungsten
Overgangsmetal
Gruppe 6
Periode 6
Blok d
Wolfram er et kemisk grundstof i det periodiske system med kemisk symbol W og atomnummer 74 med en atomvægt på 183.841 u og er klassificeret som overgangsmetal og er en del af gruppen 6 (kromgruppe). Wolfram er fast ved stuetemperatur.
Wolfram i det periodiske system
| Symbol | W |
| Atomnummer | 74 |
| Gruppe | 6 (Kromgruppe) |
| Periode | 6 |
| Blok | d |
| Klassifikation | Overgangsmetal |
| Udseende | Grayish white, lustrous |
| Farve | Grå |
| Antal protoner | 74 p+ |
| Antal neutroner | 110 n0 |
| Antal elektroner | 74 e- |
Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiWolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Den lille kugle i spidsen af kuglepenne indeholder wolfram. Tidligere anvendtes wolfram meget til glødetråde i glødelamper og radiorør. Det er også korrosionsbestandigt og bruges i legeringer. Anvendes også til TIG-svejsning og i ammunition, hovedsageligt til panserværnsvåben, hvor projektilet enten er beklædt med, eller er helt af wolfram. Derudover er det også meget brugt til dartpile.
I Danmark og andre europæiske lande hedder grundstoffet wolfram, men i engelsktalende lande kaldes det tungsten. I takt med den voksende anglicisme, er der nogle, der bruger betegnelsen ‘tungsten’ på dansk.
Fysiske egenskaber
| Fase ved STP | Fast |
| Massefylde | 19.25 g/cm3 |
| Atommasse | 183.841 u |
Thermal properties
| Smeltepunkt | 3695 K 3421.85 °C 6191.33 °F |
| Kogepunkt | 6203 K 5929.85 °C 10705.73 °F |
| Fordampningsvarme | 422.58 kJ/mol |
Atomiske egenskaber
| Elektronegativitet (Pauling Scale) | 2.36 |
| Elektronaffinitet | 78.76 kJ/mol |
| Oxidationstrin | −4, −2, −1, 0, +1, +2, +3, +4, +5, +6 (a mildly acidic oxide) |
| Ioniseringsenergier |
|
Elektronkonfiguration for wolfram
Elektronkonfiguration Kortfattet konfiguration | [Xe] 4f14 5d4 6s2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fuld konfiguration | 1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s2 4p6 4d10 4f14 5s2 5p6 5d4 6s2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronkonfigurationsdiagram |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Elektroner pr. Skal | 2, 8, 18, 32, 12, 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Outer shell electrons | 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Valence electrons (incl. d) | 6 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Valency-elektroner | 6 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bohrs atommodel | Figur: Skaldiagram af Wolfram (W) atom. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Orbital diagram
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
The history of Tungsten
| Opdagelse og første isolation | Juan José Elhuyar, Fausto Elhuyar (1783) |
| Navngivet af | Torbern Bergman (1781) |
Opdagelse af wolfram In 1781, Carl Wilhelm Scheele discovered that a new acid, tungstic acid, could be made from scheelite (at the time called tungsten). Scheele and Torbern Bergman suggested that it might be possible to obtain a new metal by reducing this acid. In 1783, José and Fausto Elhuyar found an acid made from wolframite that was identical to tungstic acid. Later that year, at the Royal Basque Society in the town of Bergara, Spain, the brothers succeeded in isolating tungsten by reduction of this acid with charcoal, and they are credited with the discovery of the element (they called it "wolfram" or "volfram"). | |
| Original word | tung sten |
| Language of origin | Swedish |
| Name source | Egenskaber |
| Meaning | “Heavy stone” |
| Land | Sweden |
| Symbol origin | Symbol W is from the German name Wolfram. |
Naming The name is derived from the Swedish 'tung sten', meaning 'heavy stone', after the dense mineral now known as scheelite. The symbol W comes from the German wolfram. | |