56
Ba
137.328
Barium
engelsk: Barium
Jordalkalimetal
Gruppe 2
Periode 6
Blok s
Barium er et kemisk grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Ba og atomnummer 56 med en atomvægt på 137.328 u og er klassificeret som jordalkalimetal og er en del af gruppen 2 (jordalkalimetaller). Barium er fast ved stuetemperatur.
Barium i det periodiske system
| Symbol | Ba |
| Atomnummer | 56 |
| Gruppe | 2 (Jordalkalimetaller) |
| Periode | 6 |
| Blok | s |
| Klassifikation | Jordalkalimetal |
| Udseende | - |
| Farve | Sølv |
| Antal protoner | 56 p+ |
| Antal neutroner | 81 n0 |
| Antal elektroner | 56 e- |
Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiBarium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56. grundstof i det periodiske system: Det har det kemiske symbol Ba, og under normale temperatur- og trykforhold optræder stoffet som et blødt, sølvhvidt metal med kemiske egenskaber, der minder om kalcium, blot mere reaktionsvilligt.
Barium iltes ("ruster") meget let ved kontakt med atmosfærisk luft, og ved forbrænding i luft eller ilt danner det ikke blot bariumoxid (BaO), men også bariumperoxid (BaO2). Barium reagerer med både vand og alkoholer under dannelse af gasformig brint samt bariumhydroxid; Ba(OH)2. På grund af denne reaktionsvillighed må barium nødvendigvis opbevares i et vakuum eller i en væske, der ikke indeholder ilt, for at hindre luften i at få adgang til metallet.
Fysiske egenskaber
| Fase ved STP | Fast |
| Massefylde | 3.51 g/cm3 |
| Atommasse | 137.328 u |
Thermal properties
| Smeltepunkt | 1000 K 726.85 °C 1340.33 °F |
| Kogepunkt | 2118 K 1844.85 °C 3352.73 °F |
| Fordampningsvarme | 140.2 kJ/mol |
Atomiske egenskaber
| Elektronegativitet (Pauling Scale) | 0.89 |
| Elektronaffinitet | 13.954 kJ/mol |
| Oxidationstrin | +1, +2 (a strongly basic oxide) |
| Ioniseringsenergier |
|
Elektronkonfiguration for barium
Elektronkonfiguration Kortfattet konfiguration | [Xe] 6s2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fuld konfiguration | 1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s2 4p6 4d10 5s2 5p6 6s2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronkonfigurationsdiagram |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Elektroner pr. Skal | 2, 8, 18, 18, 8, 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Valenselektroner | 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Valency-elektroner | 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bohrs atommodel | Figur: Skaldiagram af Barium (Ba) atom. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Orbital diagram |
|
The history of Barium
| Opdaget | Carl Wilhelm Scheele (1772) |
| Første isolation | Humphry Davy (1808) |
| Navngivet af | Humphry Davy (1808) |
Opdagelse af barium Alchemists in the early Middle Ages knew about some barium minerals. Smooth pebble-like stones of mineral baryte were found in volcanic rock near Bologna, Italy, and so were called "Bologna stones". Alchemists were attracted to them because after exposure to light they would glow for years. The phosphorescent properties of baryte heated with organics were described by V. Casciorolus in 1602. Carl Scheele determined that baryte contained a new element in 1774, but could not isolate barium, only barium oxide. Johan Gottlieb Gahn also isolated barium oxide two years later in similar studies. Oxidized barium was at first called "barote" by Guyton de Morveau, a name that was changed by Antoine Lavoisier to baryta. Barium was first isolated by electrolysis of molten barium salts in 1808 by Sir Humphry Davy in England. Davy, by analogy with calcium, named "barium" after baryta, with the "-ium" ending signifying a metallic element. | |
| Original word | barys |
| Language of origin | Greek |
| Name source | Egenskaber |
| Meaning | “Heavy” |
Naming The name comes from the Greek word 'barys', meaning heavy, because of the high density of barium-rich minerals such as baryta. | |