42
Mo
95.951
Molybdæn
engelsk: Molybdenum
Overgangsmetal
Gruppe 6
Periode 5
Blok d
Molybdæn er et kemisk grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Mo og atomnummer 42 med en atomvægt på 95.951 u og er klassificeret som overgangsmetal og er en del af gruppen 6 (kromgruppe). Molybdæn er fast ved stuetemperatur.
Molybdæn i det periodiske system
| Symbol | Mo |
| Atomnummer | 42 |
| Gruppe | 6 (Kromgruppe) |
| Periode | 5 |
| Blok | d |
| Klassifikation | Overgangsmetal |
| Udseende | Gray metallic |
| Farve | Grå |
| Antal protoner | 42 p+ |
| Antal neutroner | 54 n0 |
| Antal elektroner | 42 e- |
Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiMolybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Mo: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette overgangsmetal som et tungt, gråt metal. Rent molybdæn er "sprødt" og er tilbøjeligt til at smuldre hvis man forsøger at bearbejde og formgive materialet. Ligesom wolfram angribes molybdæn ikke af reducerende syrer, end ikke flussyre, til gengæld angribes molybdæn af oxiderende syrer samt smeltede alkalimetaller.
Fysiske egenskaber
| Fase ved STP | Fast |
| Massefylde | 10.28 g/cm3 |
| Atommasse | 95.951 u |
Thermal properties
| Smeltepunkt | 2896 K 2622.85 °C 4753.13 °F |
| Kogepunkt | 4912 K 4638.85 °C 8381.93 °F |
| Fordampningsvarme | 590.4 kJ/mol |
Atomiske egenskaber
| Elektronegativitet (Pauling Scale) | 2.16 |
| Elektronaffinitet | 72.1 kJ/mol |
| Oxidationstrin | −4, −2, −1, 0, +1, +2, +3, +4, +5, +6 (a strongly acidic oxide) |
| Ioniseringsenergier |
|
Elektronkonfiguration for molybdæn
Elektronkonfiguration Kortfattet konfiguration | [Kr] 4d5 5s1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fuld konfiguration | 1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s2 4p6 4d5 5s1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronkonfigurationsdiagram |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Elektroner pr. Skal | 2, 8, 18, 13, 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Outer shell electrons | 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Valence electrons (incl. d) | 6 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Valency-elektroner | 2,3,4,5,6 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bohrs atommodel | Figur: Skaldiagram af Molybdæn (Mo) atom. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
Orbital diagram |
|
The history of Molybdenum
| Opdaget | Carl Wilhelm Scheele (1778) |
| Første isolation | Peter Jacob Hjelm (1781) |
| Navngivet af | Peter Jacob Hjelm (1781) |
Opdagelse af molybdæn Molybdenite—the principal ore from which molybdenum is now extracted—was previously known as molybdena. Molybdena was confused with and often utilized as though it were graphite. Like graphite, molybdenite can be used to blacken a surface or as a solid lubricant. Although (reportedly) molybdenum was deliberately alloyed with steel in one 14th-century Japanese sword (mfd. ca. 1330), that art was never employed widely and was later lost. In the West in 1754, Bengt Andersson Qvist examined a sample of molybdenite and determined that it did not contain lead and thus was not galena. By 1778 Swedish chemist Carl Wilhelm Scheele stated firmly that molybdena was (indeed) neither galena nor graphite. Instead, Scheele correctly proposed that molybdena was an ore of a distinct new element, named molybdenum for the mineral in which it resided, and from which it might be isolated. Peter Jacob Hjelm successfully isolated molybdenum using carbon and linseed oil in 1781. | |
| Original word | molybdos |
| Language of origin | Greek |
| Name source | Egenskaber |
| Meaning | “Lead” |
Naming The name comes from Ancient Greek word molybdos (Μόλυβδος) meaning lead-like, as its ores were confused with lead ores. | |