70
Yb
173.045
Ytterbium
engelsk: Ytterbium
Lanthanider
Periode 6
Blok f
Ytterbium er et kemisk grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Yb og atomnummer 70 med en atomvægt på 173.045 u og er klassificeret som lanthanider. Ytterbium er fast ved stuetemperatur.
Ytterbium i det periodiske system
| Symbol | Yb |
| Atomnummer | 70 |
| Gruppe | - |
| Periode | 6 |
| Blok | f |
| Klassifikation | Lanthanider |
| Udseende | - |
| Farve | Sølv |
| Antal protoner | 70 p+ |
| Antal neutroner | 103 n0 |
| Antal elektroner | 70 e- |
Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiYtterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Yb: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette lanthanid som et blødt og formbart, sølvskinnende metal.
Ytterbium er ganske reaktionsvilligt; det angribes af selv tør atmosfærisk luft, hvorved det "anløbes" og bliver gråt. Ved høje temperaturer antændes metallet, og danner ytterbium(III) oxid (Yb2O3). Ytterbium reagerer med vand under dannelse af gasformig brint, og kan opløses i uorganiske syrer, ligeledes under dannelse af brintgas.
Ytterbium indgår i kemiske forbindelser, oftest med oxidationstrin 3, men i nogle tilfælde oxidationstrin 2: Yb+++-kationen er farveløs, mens Yb++ giver opløsninger og salte en grøn farve.
Fysiske egenskaber
| Fase ved STP | Fast |
| Massefylde | 6.9 g/cm3 |
| Atommasse | 173.045 u |
Thermal properties
| Smeltepunkt | 1097 K 823.85 °C 1514.93 °F |
| Kogepunkt | 1469 K 1195.85 °C 2184.53 °F |
| Fordampningsvarme | 128 kJ/mol |
Atomiske egenskaber
| Elektronegativitet (Pauling Scale) | 1.1 |
| Elektronaffinitet | -1.93 kJ/mol |
| Oxidationstrin | 0, +1, +2, +3 (a basic oxide) |
| Ioniseringsenergier |
|
Elektronkonfiguration for ytterbium
Elektronkonfiguration Kortfattet konfiguration | [Xe] 4f14 6s2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fuld konfiguration | 1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s2 4p6 4d10 4f14 5s2 5p6 6s2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronkonfigurationsdiagram |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Elektroner pr. Skal | 2, 8, 18, 32, 8, 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Outer shell electrons | 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Valency-elektroner | 3 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bohrs atommodel | Figur: Skaldiagram af Ytterbium (Yb) atom. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Orbital diagram
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
The history of Ytterbium
| Opdaget | Jean Charles Galissard de Marignac (1878) |
| Første isolation | Carl Auer von Welsbach (1906) |
Opdagelse af ytterbium In 1878, the Swiss chemist Jean Charles Galissard de Marignac separated from the rare earth "erbia" another independent component, which he called "ytterbia", for Ytterby, the village in Sweden near where he found the new component of erbium. He suspected that ytterbia was a compound of a new element that he called "ytterbium" (in total, four elements were named after the village, the others being yttrium, terbium, and erbium). In 1907, the new earth "lutecia" was separated from ytterbia, from which the element "lutecium" (now lutetium) was extracted by Georges Urbain, Carl Auer von Welsbach, and Charles James. After some discussion, Marignac's name "ytterbium" was retained. A relatively pure sample of the metal was not obtained until 1953. At present, ytterbium is mainly used as a dopant of stainless steel or active laser media, and less often as a gamma ray source. | |
| Original word | Ytterby |
| Language of origin | Swedish |
| Name source | Sted |
| Meaning | “Ytterby” |
| Land | Sweden |
Naming The name is derived from the Swedish village of Ytterby, the same quarry that gave names to terbium, erbium and yttrium. | |