Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiHolmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ho: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette lanthanid som et blødt, sølvskinnende metal. Holmium er nogenlunde modstandsdygtigt overfor iltning ("rust") i tør atmosfærisk luft, men i fugtig luft eller ved højere temperaturer angribes det hurtigt, og danner et gulligt oxid. Ved temperaturer over 150 °C antændes metallet, og danner holmiumsesquioxid (Ho2O3). Holmium reagerer med vand under dannelse af gasformig brint samt holmiumhydroxid, og kan opløses i uorganiske syrer hvorved der også dannes brint. I vandige opløsninger danner holmium en kation, Ho+++, som farver opløsningen gul. Holmium har en række usædvanlige magnetiske egenskaber, bl.a. det højeste magnetiske moment blandt alle naturligt forekommende grundstoffer. Sammen med yttrium danner det stærk magnetiske stoffer. | |||||||||
Holmium i det periodiske system | |||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Symbol | Ho | ||||||||
Atomnummer | 67 | ||||||||
Gruppe | 0 | ||||||||
Periode | 6 | ||||||||
Blok | f | ||||||||
Elementkategori | Lanthanider | ||||||||
Fysiske egenskaber | |||||||||
Fase ved STP | Fast | ||||||||
Massefylde | 8.79 g/cm3 | ||||||||
Atommasse | 164.93 u | ||||||||
Smeltepunkt | 1734 K 1460.85 °C 2661.53 °F | ||||||||
Kogepunkt | 2873 K 2599.85 °C 4711.73 °F | ||||||||
Atomiske egenskaber | |||||||||
Elektronegativitet (Pauling Scale) | 1.23 | ||||||||
Elektronaffinitet | 32.61 kJ/mol | ||||||||
Oxidationstrin | 0, +1, +2, +3 (a basic oxide) | ||||||||
Ioniseringsenergier |
| ||||||||
Elektronkonfiguration | |||||||||
Elektronkonfiguration (kort) | [Xe] 4f11 6s2 | ||||||||
Elektronkonfiguration | 1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s2 4p6 4d10 4f11 5s2 5p6 6s2 | ||||||||
Elektroner pr. Skal | 2, 8, 18, 29, 8, 2 | ||||||||
Historie | |||||||||
Opdaget | 1878 | ||||||||
Opdaget af | Jacques-Louis Soret Marc Delafontaine |