Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre din browseroplevelse på vores websted, til at vise dig personlig indhold og målrettede annoncer, til at analysere vores webstrafik og til at forstå, hvor vores besøgende kommer fra. For mere information, se vores cookiepolitik og fortrolighedspolitik.
Ved at vælge 'Jeg accepterer' accepterer du vores brug af cookies og andre sporingsteknikker.

Gadolinium (Gd)

engelsk: Gadolinium
Gadolinium er et kemisk grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Gd og atomnummer 64 med en atomvægt på 157.253 u og er klassificeret som lanthanider. Gadolinium er fast ved stuetemperatur.

Gadolinium i det periodiske system

SymbolGd
Atomnummer64
Gruppe-
Periode6
Blokf
KlassifikationLanthanider
UdseendeSilvery white
Farve Sølv
Antal protoner64 p+
Antal neutroner93 n0
Antal elektroner64 e-
Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiGadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Gd: Under normale tryk- og temperaturforhold optræder dette lanthanid som et skinnende hvidt metal. Gadolinium er et sølv-hvidt smedeligt og strækbart metal i gruppen af sjældne jordarter. Det krystalliserer i en hexagonal, tætpakket alfaform ved stuetemperatur, og omdannes til sin betaform når det opvarmes til 1508 K. Betaformens krystalstruktur er f-centreret kubisk. I modsætning til andre sjældne jordarter er gadolinium relativt stabil i tør luft, men det bliver hurtigt mat i fugtig luft, hvor der dannes et løstsiddende oxid som falder af, hvorved mere overflade eksponeres. Gadolinium reagerer langsomt med vand og er opløseligt i fortyndet syre. Gadolinium bliver superledende under en kritisk temperatur på 1,083 K. Det er kraftigt magnetisk ved stuetemperatur og har ferromagnetiske egenskaber ved lavere temperaturer.

Fysiske egenskaber

Fase ved STPFast
Massefylde7.9 g/cm3
Atommasse157.253 u

Thermal properties

Smeltepunkt1585 K
1311.85 °C
2393.33 °F
Kogepunkt3273 K
2999.85 °C
5431.73 °F
Fordampningsvarme311.71 kJ/mol

Atomiske egenskaber

Elektronegativitet (Pauling Scale)1.2
Elektronaffinitet13.22 kJ/mol
Oxidationstrin0, +1, +2, +3
(a mildly basic oxide)
Ioniseringsenergier
  1. 593.4 kJ/mol
  2. 1170 kJ/mol
  3. 1990 kJ/mol
  4. 4250 kJ/mol

Elektronkonfiguration for gadolinium

Elektronkonfiguration
Kortfattet konfiguration
[Xe] 4f7 5d1 6s2
Elektronkonfiguration
Fuld konfiguration
1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s2 4p6 4d10 4f7 5s2 5p6 5d1 6s2
Elektronkonfigurationsdiagram
1s2
2s22p6
3s23p63d10
4s24p64d104f7
5s25p65d1
6s2
Elektroner pr. Skal2, 8, 18, 25, 9, 2
Valenselektroner 2
Valency-elektroner 3
Bohrs atommodel
GadoliniumElectron shell for Gadolinium, created by Injosoft ABGd
Figur: Skaldiagram af Gadolinium (Gd) atom.
Orbital diagram
1s
2s2p
3s3p3d
4s4p4d4f
5s5p5d
6s

The history of Gadolinium

OpdagetJean Charles Galissard de Marignac (1880)
Første isolationLecoq de Boisbaudran (1886)
Opdagelse af gadolinium
Gadolinium is named after the mineral gadolinite, in turn named after Finnish chemist and geologist Johan Gadolin. In 1880, the Swiss chemist Jean Charles Galissard de Marignac observed the spectroscopic lines from gadolinium in samples of gadolinite (which actually contains relatively little gadolinium, but enough to show a spectrum) and in the separate mineral cerite. The latter mineral proved to contain far more of the element with the new spectral line. De Marignac eventually separated a mineral oxide from cerite, which he realized was the oxide of this new element. He named the oxide "gadolinia". Because he realized that "gadolinia" was the oxide of a new element, he is credited with the discovery of gadolinium. The French chemist Paul-Émile Lecoq de Boisbaudran carried out the separation of gadolinium metal from gadolinia in 1886.

Identifikatorer

List of unique identifiers for Gadolinium in various chemical registry databases
CAS Number7440-54-2
ChemSpider ID22418
EC number231-162-2
PubChem CID Number23982