64
Gd
157.253
Gadolinium
engelsk: Gadolinium
Lanthanider
Periode 6
Blok f
Gadolinium er et kemisk grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Gd og atomnummer 64 med en atomvægt på 157.253 u og er klassificeret som lanthanider. Gadolinium er fast ved stuetemperatur.
Gadolinium i det periodiske system
| Symbol | Gd |
| Atomnummer | 64 |
| Gruppe | - |
| Periode | 6 |
| Blok | f |
| Klassifikation | Lanthanider |
| Udseende | Silvery white |
| Farve | Sølv |
| Antal protoner | 64 p+ |
| Antal neutroner | 93 n0 |
| Antal elektroner | 64 e- |
Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiGadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Gd: Under normale tryk- og temperaturforhold optræder dette lanthanid som et skinnende hvidt metal.
Gadolinium er et sølv-hvidt smedeligt og strækbart metal i gruppen af sjældne jordarter. Det krystalliserer i en hexagonal, tætpakket alfaform ved stuetemperatur, og omdannes til sin betaform når det opvarmes til 1508 K. Betaformens krystalstruktur er f-centreret kubisk.
I modsætning til andre sjældne jordarter er gadolinium relativt stabil i tør luft, men det bliver hurtigt mat i fugtig luft, hvor der dannes et løstsiddende oxid som falder af, hvorved mere overflade eksponeres. Gadolinium reagerer langsomt med vand og er opløseligt i fortyndet syre.
Gadolinium bliver superledende under en kritisk temperatur på 1,083 K. Det er kraftigt magnetisk ved stuetemperatur og har ferromagnetiske egenskaber ved lavere temperaturer.
Fysiske egenskaber
| Fase ved STP | Fast |
| Massefylde | 7.9 g/cm3 |
| Atommasse | 157.253 u |
Thermal properties
| Smeltepunkt | 1585 K 1311.85 °C 2393.33 °F |
| Kogepunkt | 3273 K 2999.85 °C 5431.73 °F |
| Fordampningsvarme | 311.71 kJ/mol |
Atomiske egenskaber
| Elektronegativitet (Pauling Scale) | 1.2 |
| Elektronaffinitet | 13.22 kJ/mol |
| Oxidationstrin | 0, +1, +2, +3 (a mildly basic oxide) |
| Ioniseringsenergier |
|
Elektronkonfiguration for gadolinium
Elektronkonfiguration Kortfattet konfiguration | [Xe] 4f7 5d1 6s2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fuld konfiguration | 1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s2 4p6 4d10 4f7 5s2 5p6 5d1 6s2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronkonfigurationsdiagram |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Elektroner pr. Skal | 2, 8, 18, 25, 9, 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Outer shell electrons | 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Valency-elektroner | 3 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bohrs atommodel | Figur: Skaldiagram af Gadolinium (Gd) atom. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Orbital diagram
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
The history of Gadolinium
| Opdaget | Jean Charles Galissard de Marignac (1880) |
| Første isolation | Lecoq de Boisbaudran (1886) |
Opdagelse af gadolinium Gadolinium is named after the mineral gadolinite, in turn named after Finnish chemist and geologist Johan Gadolin. In 1880, the Swiss chemist Jean Charles Galissard de Marignac observed the spectroscopic lines from gadolinium in samples of gadolinite (which actually contains relatively little gadolinium, but enough to show a spectrum) and in the separate mineral cerite. The latter mineral proved to contain far more of the element with the new spectral line. De Marignac eventually separated a mineral oxide from cerite, which he realized was the oxide of this new element. He named the oxide "gadolinia". Because he realized that "gadolinia" was the oxide of a new element, he is credited with the discovery of gadolinium. The French chemist Paul-Émile Lecoq de Boisbaudran carried out the separation of gadolinium metal from gadolinia in 1886. | |
| Original word | Gadolin |
| Language of origin | Swedish |
| Name source | Person |
| Meaning | “Johan Gadolin” |
| Land | Finland |
Naming The name honours the Finnish chemist and mineralogist Johan Gadolin, the first to isolate a rare-earth oxide and pioneer of rare-earth chemistry. | |