46
Pd
106.421
Palladium
engelsk: Palladium
Overgangsmetal
Gruppe 10
Periode 5
Blok d
Palladium er et kemisk grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Pd og atomnummer 46 med en atomvægt på 106.421 u og er klassificeret som overgangsmetal og er en del af gruppen 10 (nikkelgruppe). Palladium er fast ved stuetemperatur.
Palladium i det periodiske system
| Symbol | Pd |
| Atomnummer | 46 |
| Gruppe | 10 (Nikkelgruppe) |
| Periode | 5 |
| Blok | d |
| Klassifikation | Overgangsmetal |
| Udseende | Silvery white |
| Farve | Sølv |
| Antal protoner | 46 p+ |
| Antal neutroner | 60 n0 |
| Antal elektroner | 46 e- |
Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiPalladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Pd. Under normale tryk- og temperaturforhold optræder dette overgangsmetal som et blødt, sølvskinnende metal der minder lidt om platin. Palladium tilhører de lette platinmetaller sammen med ruthenium og rhodium. Palladium opløses langsomt i salpetersyre, saltsyre og svovlsyre (de tre "klassiske", stærke uorganiske syrer). Metallet angribes ikke af normal atmosfærisk luft ved normal temperatur, om end det kan blive en anelse anløbent hvis luften er fugtig og indeholder svovl-forbindelser (typisk luftforurening). Hvis metallet opvarmes til 800 grader Celsius reagerer det med luftens ilt, og danner et overfladelag af palladium-II-oxid (PdO).
Fysiske egenskaber
| Fase ved STP | Fast |
| Massefylde | 12.023 g/cm3 |
| Atommasse | 106.421 u |
Thermal properties
| Smeltepunkt | 1828.05 K 1554.9 °C 2830.82 °F |
| Kogepunkt | 3236 K 2962.85 °C 5365.13 °F |
| Fordampningsvarme | 393.3 kJ/mol |
Atomiske egenskaber
| Elektronegativitet (Pauling Scale) | 2.2 |
| Elektronaffinitet | 54.24 kJ/mol |
| Oxidationstrin | 0, +1, +2, +3, +4 (a mildly basic oxide) |
| Ioniseringsenergier |
|
Elektronkonfiguration for palladium
Elektronkonfiguration Kortfattet konfiguration | [Kr] 4d10 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fuld konfiguration | 1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s2 4p6 4d10 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronkonfigurationsdiagram |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||
| Elektroner pr. Skal | 2, 8, 18, 18 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
| Outer shell electrons | 18 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
| Valence electrons (incl. d) | 18 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
| Valency-elektroner | 4 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bohrs atommodel | Figur: Skaldiagram af Palladium (Pd) atom. | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Orbital diagram |
|
The history of Palladium
| Opdagelse og første isolation | William Hyde Wollaston (1802) |
Opdagelse af palladium William Hyde Wollaston noted the discovery of a new noble metal in July 1802 in his lab book and named it palladium in August of the same year. Wollaston purified a quantity of the material and offered it, without naming the discoverer, in a small shop in Soho in April 1803. After harsh criticism from Richard Chenevix, who claimed that palladium was an alloy of platinum and mercury, Wollaston anonymously offered a reward of £20 for 20 grains of synthetic palladium alloy. Chenevix received the Copley Medal in 1803 after he published his experiments on palladium. Wollaston published the discovery of rhodium in 1804 and mentions some of his work on palladium. He disclosed that he was the discoverer of palladium in a publication in 1805. It was named by Wollaston in 1802 after the asteroid 2 Pallas, which had been discovered two months earlier. | |
| Original word | Pallas |
| Language of origin | Greek |
| Name source | Astronomisk objekt |
| Meaning | “Pallas (asteroid)” |
Naming The name comes from the second largest asteroid in the solar system Pallas. The asteroid itself was named after the Greek goddess of wisdom Pallas Athena. | |