13
Al
26.9815
Aluminium
engelsk: Aluminium
Andre metaller
Gruppe 13
Periode 3
Blok p
Aluminium er et kemisk grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Al og atomnummer 13 med en atomvægt på 26.9815 u og er klassificeret som andre metaller og er en del af gruppen 13 (borgruppe). Aluminium er fast ved stuetemperatur.
Aluminium i det periodiske system
| Symbol | Al |
| Atomnummer | 13 |
| Gruppe | 13 (Borgruppe) |
| Periode | 3 |
| Blok | p |
| Klassifikation | Andre metaller |
| Udseende | Silvery gray metallic |
| Farve | Sølv |
| Antal protoner | 13 p+ |
| Antal neutroner | 14 n0 |
| Antal elektroner | 13 e- |
Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiAluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system. Symbol Al. Det er et let, hvidt metal, og netop dets lethed er grunden til dets udbredte anvendelse bland andet i legeringer. Aluminium danner Al+++ ioner ved at afgive sine 3 elektroner i den yderste elektronskal. Aluminium i fødevarer har E-nummeret E-173.
Fysiske egenskaber
| Fase ved STP | Fast |
| Massefylde | 2.7 g/cm3 |
| Atommasse | 26.9815 u |
Thermal properties
| Smeltepunkt | 933.47 K 660.32 °C 1220.576 °F |
| Kogepunkt | 2743 K 2469.85 °C 4477.73 °F |
| Fordampningsvarme | 290.8 kJ/mol |
Atomiske egenskaber
| Elektronegativitet (Pauling Scale) | 1.61 |
| Elektronaffinitet | 41.762 kJ/mol |
| Oxidationstrin | −2, −1, +1, +2, +3 (an amphoteric oxide) |
| Ioniseringsenergier |
|
Elektronkonfiguration for aluminium
Elektronkonfiguration Kortfattet konfiguration | [Ne] 3s2 3p1 | ||||||||||||||
| Fuld konfiguration | 1s2 2s2 2p6 3s2 3p1 | ||||||||||||||
Elektronkonfigurationsdiagram |
| ||||||||||||||
| Elektroner pr. Skal | 2, 8, 3 | ||||||||||||||
| Valenselektroner | 3 | ||||||||||||||
| Valency-elektroner | 3 | ||||||||||||||
| Bohrs atommodel | Figur: Skaldiagram af Aluminium (Al) atom. | ||||||||||||||
Orbital diagram |
|
The history of Aluminium
| Forudsigelse | Antoine Lavoisier (1782) |
| Opdaget | Hans Christian Ørsted (1824) |
| Navngivet af | Humphry Davy (1812) |
Opdagelse af aluminium Attempts to produce aluminium metal date back to 1760. The first successful attempt, however, was completed in 1824 by Danish physicist and chemist Hans Christian Ørsted. He reacted anhydrous aluminium chloride with potassium amalgam, yielding a lump of metal looking similar to tin. He presented his results and demonstrated a sample of the new metal in 1825. In 1827, German chemist Friedrich Wöhler repeated Ørsted's experiments but did not identify any aluminium. He conducted a similar experiment in the same year by mixing anhydrous aluminium chloride with potassium and produced a powder of aluminium. In 1845, he was able to produce small pieces of the metal and described some physical properties of this metal. For many years thereafter, Wöhler was credited as the discoverer of aluminium. The first industrial production of aluminium was initiated by French chemist Henri Étienne Sainte-Claire Deville in 1856. | |
| Original word | alumen |
| Language of origin | Latin |
| Name source | Egenskaber |
| Meaning | “Bitter salt” |
Naming The name is derived from the ancient Latin name for alum, which was alumen, meaning bitter salt. | |