87
Fr
223
Francium
engelsk: Francium
Alkalimetaller
Gruppe 1
Periode 7
Blok s
Francium er et kemisk grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fr og atomnummer 87 med en atomvægt på 223 u og er klassificeret som alkalimetaller og er en del af gruppen 1 (alkalimetaller). Francium er fast ved stuetemperatur.
Francium i det periodiske system
| Symbol | Fr |
| Atomnummer | 87 |
| Gruppe | 1 (Alkalimetaller) |
| Periode | 7 |
| Blok | s |
| Klassifikation | Alkalimetaller |
| Udseende | - |
| Farve | Sølv |
| Antal protoner | 87 p+ |
| Antal neutroner | 136 n0 |
| Antal elektroner | 87 e- |
Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiFrancium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87. grundstof i det periodiske system; det er det tungeste af alkalimetallerne, og har det kemiske symbol Fr.
Francium forekommer i naturen, men fordi det er stærkt radioaktivt, henfalder det lynhurtigt til andre grundstoffer — af den grund findes der dårlig nok et halvt kilo af det i hele Jordens skorpe. Stoffet udmærker sig desuden ved at være det mindst elektronegative grundstof man kender. Idet stoffet ligger i hovedgruppe 1, går det meget let i forbindelse med vand; en egenskab der forstærkes yderligere af at det ligger i periode 7: Kan man nå at putte lidt af stoffet i vand, vil det reagere temmelig voldsomt. Næsten alle francium-salte kan opløses i vand.
Fysiske egenskaber
| Fase ved STP | Fast |
| Massefylde | 1.87 g/cm3 |
| Atommasse | 223 u |
Thermal properties
| Smeltepunkt | 300 K 26.85 °C 80.33 °F |
| Kogepunkt | 950 K 676.85 °C 1250.33 °F |
| Fordampningsvarme | 64 kJ/mol |
Atomiske egenskaber
| Elektronegativitet (Pauling Scale) | 0.79 |
| Elektronaffinitet | 46.89 kJ/mol |
| Oxidationstrin | +1 (a strongly basic oxide) |
| Ioniseringsenergier |
|
Elektronkonfiguration for francium
Elektronkonfiguration Kortfattet konfiguration | [Rn] 7s1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fuld konfiguration | 1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s24p6 4d10 4f14 5s2 5p6 5d10 6s2 6p6 7s1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronkonfigurationsdiagram |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Elektroner pr. Skal | 2, 8, 18, 32, 18, 8, 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Valenselektroner | 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Valency-elektroner | 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bohrs atommodel | Figur: Skaldiagram af Francium (Fr) atom. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Orbital diagram
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
The history of Francium
| Opdagelse og første isolation | Marguerite Perey (1939) |
Opdagelse af francium Francium was discovered by Marguerite Perey in France (from which the element takes its name) in 1939. Prior to its discovery, it was referred to as eka-caesium or ekacaesium because of its conjectured existence below caesium in the periodic table. It was the last element discovered in nature, rather than synthesized, following hafnium and rhenium. Perey named the new isotope actinium-K (it is now referred to as francium-223) and in 1946, she proposed the name catium (Cm) for her newly discovered element, as she believed it to be the most electropositive cation of the elements. Irène Joliot-Curie, one of Perey's supervisors, opposed the name due to its connotation of cat rather than cation; furthermore, the symbol coincided with that which had since been assigned to curium. Perey then suggested francium, after France. This name was officially adopted by the International Union of Pure and Applied Chemistry (IUPAC) in 1949, becoming the second element after gallium to be named after France. It was assigned the symbol Fa, but this abbreviation was revised to the current Fr shortly thereafter. | |
| Original word | Francia |
| Language of origin | Latin |
| Name source | Sted |
| Meaning | “France” |
| Land | France |
Naming The element is named after France, the home country of its discoverer Marguerite Perey, who identified it at the Curie Institute in Paris. | |