Menu

Andre ressourcer

Sammenligne Gallium vs Kobber

Sammenligning af Gallium (Ga) og Kobber (Cu). Atomnumre 31 og 29 med atommasser 69.723 u og 63.546 u, klassificeret som andre metaller og overgangsmetal. Nedenfor: en side-om-side sammenligning af deres fysiske, atomare, elektronkonfigurations- og historiske egenskaber, herunder massefylde, smelte- og kogepunkter, ioniseringsenergier, oxidationstrin og opdagelseshistorie.

vs

Grundstoffernes periodiske egenskaber

GalliumKobber
SymbolGaCu
Atomnummer3129
Gruppe1311
Periode44
Blokpd
ElementkategoriAndre metallerOvergangsmetal

Fysiske egenskaber

GalliumKobber
Fase ved STPFastFast
Massefylde5.91 g/cm38.96 g/cm3
Atommasse69.7231 u63.5463 u
Smeltepunkt302.915 K
29.765 °C
85.577 °F
1357.77 K
1084.62 °C
1984.316 °F
Kogepunkt2673 K
2399.85 °C
4351.73 °F
2835 K
2561.85 °C
4643.33 °F

Atomiske egenskaber

GalliumKobber
Elektronegativitet (Pauling Scale)1.811.9
Elektronaffinitet41 kJ/mol119.235 kJ/mol
Oxidationstrin−5, −4, −3, −2, −1, +1, +2, +3
(an amphoteric oxide)
−2, 0, +1, +2, +3, +4
(a mildly basic oxide)
Ioniseringsenergier
  1. 578.8 kJ/mol
  2. 1979.3 kJ/mol
  3. 2963 kJ/mol
  4. 6180 kJ/mol
  1. 745.5 kJ/mol
  2. 1957.9 kJ/mol
  3. 3555 kJ/mol
  4. 5536 kJ/mol
  5. 7700 kJ/mol
  6. 9900 kJ/mol
  7. 13400 kJ/mol
  8. 16000 kJ/mol
  9. 19200 kJ/mol
  10. 22400 kJ/mol
  11. 25600 kJ/mol
  12. 35600 kJ/mol
  13. 38700 kJ/mol
  14. 42000 kJ/mol
  15. 46700 kJ/mol
  16. 50200 kJ/mol
  17. 53700 kJ/mol
  18. 61100 kJ/mol
  19. 64702 kJ/mol
  20. 163700 kJ/mol
  21. 174100 kJ/mol
  22. 184900 kJ/mol
  23. 198800 kJ/mol
  24. 210500 kJ/mol
  25. 222700 kJ/mol
  26. 239100 kJ/mol
  27. 249660 kJ/mol
  28. 1067358 kJ/mol
  29. 1116105 kJ/mol

Elektronkonfiguration

GalliumKobber
Kortfattet konfiguration[Ar] 3d10 4s2 4p1 [Ar] 3d10 4s1
Fuld konfiguration1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s2 4p1 1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s1
Elektroner pr. Skal2, 8, 18, 32, 8, 18, 1

Historie

GalliumKobber
ForudsigelseDmitri Mendeleev (1871)
OpdagetPaul-Émile Lecoq de Boisbaudran (1875)Middle East (9000 fvt.)
Første isolationPaul-Émile Lecoq de Boisbaudran (1875)