50
Sn
118.711
Tin
engelsk: Tin
Andre metaller
Gruppe 14
Periode 5
Blok p
Tin er et kemisk grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Sn og atomnummer 50 med en atomvægt på 118.711 u og er klassificeret som andre metaller og er en del af gruppen 14 ( kulstof-silicium-gruppe). Tin er fast ved stuetemperatur.
Tin i det periodiske system
| Symbol | Sn |
| Atomnummer | 50 |
| Gruppe | 14 ( Kulstof-silicium-gruppe) |
| Periode | 5 |
| Blok | p |
| Klassifikation | Andre metaller |
| Udseende | Silvery-white (beta, β) or gray (alpha, α) |
| Farve | Sølv |
| Antal protoner | 50 p+ |
| Antal neutroner | 69 n0 |
| Antal elektroner | 50 e- |
Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiTin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system. Symbol Sn. Stanniol har navn efter det latinske navn for tin, men i dag er stanniol lavet af aluminium. Tin smelter ved 232 °C. Metallet udvindes af kassiterit (SnO2), og bliver renset for kobber, jern og bly, som findes i malmen. Efter guld, kobber og sølv er tin det tidligst kendte metal. I Egypten er der fundet tingenstande, som er næsten 6000 år gamle.
Fysiske egenskaber
| Fase ved STP | Fast |
| Massefylde | 7.365 g/cm3 |
| Atommasse | 118.711 u |
Thermal properties
| Smeltepunkt | 505.08 K 231.93 °C 449.474 °F |
| Kogepunkt | 2875 K 2601.85 °C 4715.33 °F |
| Fordampningsvarme | 290.37 kJ/mol |
Atomiske egenskaber
| Elektronegativitet (Pauling Scale) | 1.96 |
| Elektronaffinitet | 107.298 kJ/mol |
| Oxidationstrin | −4, −3, −2, −1, 0, +1, +2, +3, +4 (an amphoteric oxide) |
| Ioniseringsenergier |
|
Elektronkonfiguration for tin
Elektronkonfiguration Kortfattet konfiguration | [Kr] 4d10 5s2 5p2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fuld konfiguration | 1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s2 4p6 4d10 5s2 5p2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronkonfigurationsdiagram |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Elektroner pr. Skal | 2, 8, 18, 18, 4 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Valenselektroner | 4 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Valency-elektroner | 2,4 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bohrs atommodel | Figur: Skaldiagram af Tin (Sn) atom. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Orbital diagram |
|
The history of Tin
| Opdaget | Asia Minor (3500 fvt.) |
Opdagelse af tin Tin extraction and use can be dated to the beginnings of the Bronze Age around 3000 BC, when it was observed that copper objects formed of polymetallic ores with different metal contents had different physical properties. The earliest bronze objects had a tin or arsenic content of less than 2% and are believed to be the result of unintentional alloying due to trace metal content in the copper ore. The oldest artifacts date from around 2000 BC. | |
| Original word | tin |
| Language of origin | Anglo-Saxon |
| Name source | Egenskaber |
| Meaning | “Tin” |
| Symbol origin | Symbol Sn is from its Latin name stannum. |
Naming The name comes from the Anglo-Saxon word 'tin' or Cornish 'sten'. The element has been worked since the Bronze Age and the Latin name stannum gives it its symbol Sn. | |